Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

MobilePay

 

Helios giver mulighed for via SMS at sende fakturaoplysninger til MobilePay-appen på kundens smartphone. Funktionaliteten kræver adgang til Helios´ SMS-modul, Helios MobilePay-licens samt et MobilePay-nummer.

 

Opsætning

Find fakturaformularen til E-mail under System / Formularer / Rediger formular. Vælg fakturaformularen og vælg E-mail. Tryk CTRL-D for at se formularens parametre. I feltet SMS skabelon anføres ”MOBILEPAY”. Gem parametrene og gem formularen. Angiv derefter dit MobilePay-nummer under Diverse parametre - Fanebladet Generelt og klik på Gem.

 

Næste gang der fremsendes en faktura via E-mail vil Helios samtidigt sende en SMS til kundens mobilnummer der, udover diverse relevante oplysninger, indeholder et link der åbner MobilePay-appen, hvor fakturaen kan betales ved at swipe på "Send penge". SMS´en med MobilePay-linket sendes også hvis du registrerer en betaling på en faktura, hvor betalingsformen er af typen MobilePay. På den måde er det muligt at have fakturaen klar inden kunden kommer og så først sende linket når bilen afhentes.

 

 

Teksten i den SMS, som sendes, er:

Til Hans Jensen

Vedr. AD42619 CITROËN C 5 2,0I 16V WEEKEND

Vi har sendt faktura 20475 på kr. 189,00 til info@heliosauto.dk

Betal med mobilepay her:

https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=85628&amount=189,0000&comment=Faktura%2020475

 

Med venlig hilsen

Helios Autoværksted

 

MobilePay-knap

Man kan også benytte MobilePay-ikonet på salgsordrens ikonbånd. Knappen sender en SMS med MobilePay-informationer såfremt man har licens til modulet og har indtastet et nummer i MobilePay feltet i Diverse parametre. Hvis debitorens saldo er forskellige fra fakturaens total, bliver man gjort opmærksom på det, og kan vælge om man vil sende SMS for betaling af hele saldoen. SMS’ vinduet åbnes og SMS’en sendes først, når brugeren klikker på Send. Det er også muligt at sende en MobilePay betalingsanmodning selvom ordren ikke er lukket: Hent debitorinformationerne frem på salgsordren og klik på MobilePay ikonet. Angiv det anmodede beløb og klik på Send. Salgordren kan herefter lukkes uden at blive gemt.

 

Sendes SMS kun for fakturaen er teksten:

Til Hans Jensen

Vedr. DG23969 HYUNDAI I20 1,2

Faktura 20550 på kr. 221,00

Betal fakturaen med MobilePay her:

https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=12345&amount=221,0000&comment=Faktura%2020550

 

Med venlig hilsen

Helios Autoværksted

 

 

Sendes SMS for hele saldoen er teksten:

Til Hans Jensen

Betal din saldo på kr. 1.210,86 med MobilePay her:

https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=12345&amount=221,0000&comment=Faktura%2020550

 

Med venlig hilsen

Helios Autoværksted

 

 

Det er ikke muligt at ændre teksterne.

 

Når SMS’en sendes, oprettes samtidig en CRM-post, hvor det kan ses, hvad der er sendt og hvem der har sendt det.

 

Det kan være forbundet med en ekstraudgift at sende SMS sammen med fakturaen. Du skal være opmærksom på, at SMS´er der fylder mere en 160 tegn takseres som mere end én SMS. Du kan læse mere om SMS under SMS integration og under Kommentarer og Skabeloner.

 

Typiske spørgsmål

Hvad er maxbeløbet min kunde kan overføre med MobilePay? Det er ikke helt entydigt at svare på. Det afhænger af hvordan kunden er oprettet i Mobilepay. Se mere her: https://mobilepay.dk/hjaelp/mobilepay-til-private/fakta/hvor-meget-kan-jeg-overfoere-med-mobilepay.

 

Hvordan kontrollerer jeg (uden adgang til netbank) om pengene er gået ind? Du kan ikke se om pengene er betalt uden adgang til banken. Helios sender et link med betalingsoplysninger til kundens mobilnummer. Her åbnes MobilePay-appen og kunden kan betale – der er ingen kommunikation ”tilbage” til Helios som med en kort-terminal.

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.