Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup - +45 4457 0088 - hotline@heliosauto.dk
Til Helios® findes et tillægsprogram (dealercsi), der kan udlæse data til brug til indsendelse til bilimportører, m.fl. Rapporten udlæser data fra fakturaer enten med bestemte bilmærker eller for alle bilmærker i en given periode. Pt. understøttes udlæsning af data i ønsket format til Citroën, Iveco, Mercedes, Nissan, Renault, NCG mærkerne Hyundai, Jaguar, Landrover og Rover samt Fiat mærkerne Fiat, Lancia, Alfa Romeo og Jeep.
Opsætning
Under Diverse parametre - Fanebladet Generelt indtastes Firmanavn og Cvr nr. og under Diverse parametre - Fanebladet Auto indtastes Forhandlernr. 1.
Mercedes ønsker et felt Segment indsendt pr. bil. Dette skal indtastes i feltet Type (feltnr. 1140) i bilregisteret. Er feltet tomt, indsendes Segment = 3.
Mercedes ønsker også en markering af, om der er tale om privat- eller erhvervskunder. Hvis feltet Cvr nr. (1660) i debitorregisteret er blankt, opfattes kunden som en privatkunde. Ellers som en erhvervskunde.
Fiat skal have oplysninger om modelkoden. Denne skal indtastes i bilregisteret i feltet Kode1 (feltnr. 1500). Fiat ønsker også en markering af, om der er tale om privat- eller erhvervskunder. Hvis feltet Cvr nr. (1660) i debitorregisteret er blankt, opfattes kunden som en privatkunde. Ellers som en erhvervskunde.
I debitorregisteret skal feltet InformationalTextMsg (1900) lægges frem og anvendes til markering af, om debitoren har givet samtykke til registrering hos Fiat.
Vejledning
Når rapporten aktiveres, fremkommer en liste med bilmærker, hvorfra et specifikt mærke eller alle mærker vælges. Herefter spørges der om fra og til fakturanr. samt fra og til dato.
Angiv de ønskede værdier. Fakturaerne gennemløbes og de omfattede fakturaer/kreditnotaer vises på skærmen. Hvis et specifik bilmærke er angivet i opsætningen, vil kun disse biler blive medtaget.
- For Mercedes og Renault gælder, at fakturabeløbet skal være på minimum kr. 2.000.
- Kreditnotaer medtages ikke ved udlæsning af et specifikt mærke.
- Interne, garanti og reklamtionsfakturaer medtages ikke.
- Fakturaer og kreditnotaer på biler, der ikke er oprettet i bilregisteret, medtages ikke.
Projekt er et flervalgsfelt, hvor flere projekter kan angives. Hvordan det gøres er beskrevet under Kriterier til funktioner.
Når kriterierne godkendes, gennemløbes data og resultatet vises på skærmen.
Herefter klikkes på Excel ikonet () og
data i det format, importøren har specificeret, vises i (eller eksporteres
til) Excel.
Hvis rapporten ønskes kørt endnu en gang med de forrige kriterier, klikkes
på
Fiat
Importøren har nogle krav til de data, der skal indsendes. Du skal derfor
- som minimum indtaste ét telefonnr., - enten i feltet Telefon eller i feltet Mobil, for hver debitor.
- udfylde feltet Cvr nr. på virksomheder.
- markere feltet Tilladelse Fiat, der angiver at kunden har givet tilladelse til at blive kontaktet af Fiat.
- indtaste Stelnr. for alle biler.
- indtaste Modelkode for alle biler.
Når rapporten er kørt, vises resultatet på skærmen. Her er det muligt at gennemse kolonnerne med data og se, om der mangler data på nogle biler. Vha links på debitorens navn og bilens registreringsnr., er det muligt at åbne hhv. debitor- og bilregisteret for at tilføje/rette data. Hvis der rettes i eller tilføjes data, skal rapporten køres igen for at få de opdateret data med.
Når resultatet lukkes, spørges der, om filen skal gemmes, så den kan indsendes til Fiat. I så fald vil filen customer-pay.txt blive gemt i C:\Fiat på den lokale computer.
Iveco
For Iveco medtages alle ordrer, uanset bilmærke. Når rapporten er kørt, vises resultatet på skærmen. Varelinier med linietypen Tid medregnes som arbejdstid. Øvrige varelinier medregnes som reservedele. Når resultatet lukkes, åbnes et vindue til afsendelse af e-mail til Iveco. E-mailen vil have en vedhæftet .csv fil.
NCG mærker
For NCG mærkerne skal der indsendes oplysninger om ejer, registreret bruger og daglig bruger. Der findes følgende fire "slags" biler.
1. Privat bil – Her er ejer, registrerede bruger og daglige bruger én og samme person.
2. Firmabil – Her er ejeren et firma. Den registrerede bruger og daglige bruger er en ansat i firmaet.
3. Privat leaset – Her er ejeren et leasing firma. Den registrerede bruger og daglige bruger er en privatperson.
4. Firma leaset - Her er ejeren et leasing firma, den registrerede bruger er et firma og den daglige bruger er en ansat i firmaet.
For at indsendelsen kan foregå som importøren ønsker det, skal bilerne oprettes i Helios’ bilregister, hvor der så skal angives, hvordan ejer-/brugerforholdet er på den enkelte bil. Da der skal indsendes informationer for hver kundetype (op til tre), er det nødvendigt, at både ejer, registrerede bruger og daglig bruger er oprettet i Helios’ debitorregister.
Det er dog ikke nødvendigt, at udfylde både ejer, registeret bruger og daglig bruger for alle de fire slags biler. I bilregisteret skal ejeren af bilen altid angives.
- For privatbiler er dette tilstrækkeligt. Helios vil så selv sætte ejeren som registreret bruger og daglig bruger.
- For firmabiler skal ejeren og den registrerede bruger angives. Sidstnævnte vil så automatisk blive sat som daglig bruger.
- For privatleasede biler gælder det samme som for firmabiler.
- For firmaleasede biler skal der angives en ejer, en registreret bruger og en daglig bruger.
Ejeren angives i feltet Debitornr. (1230) i bilregisteret, den registrerede bruger angives i feltet Reg. bruger (2250) og den daglige bruger i feltet Daglig bruger (2300). I debitorregisteret skal feltet InformationalTextMsg (1900) lægges frem og anvendes til markering af, om debitoren har givet samtykke til registrering hos NCG.
Når kriterierne godkendes, gennemløbes data og resultatet vises på skærmen. Når resultatet lukkes, spørges der, om data skal sendes til NCG. Bekræftes dette, vil filen automatisk blive afsendt og besked om at filen er placeret på NCG's server fremkommer.
Tips
Hvis udlæsningen foretages for alle mærker, udlæses følgende felter:
Cvr.nr., Navn, Faktura/Kreditnota (værdi1030/1040), Ordrenr., Fakturanr., Ordredato, Fakturadato, Fakturabeløb (eks. moms), Debitornr., Navn, Navn2, Adresse, Postnr., By, Telefon, Mobil, Email, Cvr.nr., Basisnr. (på bilen), Reg.nr., Mærke, Model, Årgang, Stelnr., Km, Mek. nr. og Mek. navn.
Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.