Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Udskrivning til TimeLog

For at anvende TimeLog, skal der udskrives stregkoder på arbejdskort.

 

Stregkoder kan udskrives på GDI printere, hvis der er installeret en stregkode font eller hvis man anvender fonten Bar 3 of 9, der findes i Helios. Den pågældende font skal så angives som Font 3 på den HELIOS printer, der skal anvendes til udskrivning. Det anbefales, at startkoden til Bardcode på den printer, der anvendes, sættes til <27>MBSC10SL3**, da dette giver en god størrelse på stregkoderne.

Stregkoder kan også udskrives på PCL printere, som indeholder fonten.

 

I afsnittet Generelt under Udskrivning kan man se de koder, der skal være på hhv. GDI og PCL printere for at udskrivning  af stregkoder fungerer.

 

Stregkoder på arbejdskort

For at få stregkoder på arbejdskort, skal koden @81011 indsættes på arbejdskortet. Koden skal efterfølges af 6 streger (_). Printerkoden Barcode skal sættes umiddelbart foran koden og printerkoden Normal skal sættes umiddelbart efter. Se afsnittet om Formularer til salgsordrer for mere om hvordan disse indsættes.

 

For at lette scanning af koder, kan man med fordel udskrive tidkoderne på arbejdskortet. Koderne @94501 - @94510 sættes på arbejdskortet. Disse udskriver selve tidkoderne. Den samlede længde af disse koder (inkl. streger) skal være fire længere end tidkodernes længde. Hvis tidkoderne fx hedder 100, 200, osv. skal koderne efterfølges af én enkelt streg (_). @94511 - @94520 udskriver beskrivelserne af de enkelte tidkoder. Koderne skal i feltegenskaber for formularen, hvor Register sættes til 80, AL markeres og Værdi sættes til tidkodens værdi (100, 200, osv.).

 

Ønsker man at spare en scanning, kan dette gøres ved at anvende koderne @94521 - @94530. Disse koder udskriver ordrenummeret efterfulgt af tidkoden. Helios sørger så selv for at "skille" de to fra hinanden. Den samlede længde af @-koden skal være 12 længere end tidkodernes længde. Hvis tidkoderne fx hedder 100, 200, osv. skal koderne efterfølges af ni streger (_). Koderne skal i feltegenskaber for formularen, hvor Register sættes til 80, AL markeres og Værdi sættes til tidkodens værdi (100, 200, osv.).

 

 

Ønsker man at anvende TimeLog til skift af status på ordrer, kan man med fordel udskrive statustyper på arbejdskortet. Koden @94130 efterfulgt at syv streger (_) udskriver kontrolkoden til at sætte status som stregkode. Koderne @94001 - @94010 sættes ligeledes på arbejdskortet. Disse udskriver statustyperne. Den samlede længde af disse koder (inkl. streger) skal være fire længere end statustypernes længde. Hvis statustyperne fx hedder 100, 200, osv. skal koderne efterfølges af én enkelt streg (_). @94011 - @94020 udskriver beskrivelserne af de enkelte statustyper. Koderne skal i feltegenskaber for formularen, hvor Register sættes til 80, AL markeres og Værdi sættes til statustypens værdi (100, 200, osv.).

 

Ønsker man at spare en scanning, kan dette gøres ved at anvende koderne @94531 - @94540. Disse koder udskriver ordrenummeret efterfulgt af statuskoden. Helios sørger så selv for at "skille" de to fra hinanden. Den samlede længde af @-koden skal være 12 længere end statuskodernes længde. Hvis statuskoderne fx hedder 100, 200, osv. skal koderne efterfølges af ni streger (_). Koderne skal i feltegenskaber for formularen, hvor Register sættes til 80, AL markeres og Værdi sættes til statuskodens værdi (100, 200, osv.).

 

Stregkoder for medarbejdere og tidkoder

Stregkoder for medarbejdere udskrives under Tid / Udskrifter. Det gør stregkoder for tidkoder også med mindre man har valgt at udskrive dem på arbejdskortet som beskrevet ovenfor.

 

Kontrolkoder

Kontrolkoder til anvendelse med TimeLog udskrives under Tid / Udskrifter. Dog kan koderne for Start job, Pause start, Gåhjem tid og Sæt status udskrives som hhv. @94100, @94110, @94120 og @94130. De fire koder skal efterfølges af hhv. tre, otte, seks og syv streger (_).

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.