Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup - +45 4457 0088 - hotline@heliosauto.dk
Funktionen Lageroptælling anvendes til regulering af det fysiske antal på lager i forhold til det, der findes i Helios. Funktionen kan enten anvendes med manuel indtastning af varenumre og beholdning eller vha. funktionen Dan forslag, der danner en liste med varer og deres beholdning ud fra nogle kriterier.
Dan forslag
Punktet Dan forslag anvendes som nævnt til at danne en liste med varer og deres beholdning ud fra nogle kriterier. Listen ses efterfølgende under punktet Indtastning.
Varer, Grupper, Afdelinger
Her angives de varer, grupper og afdelinger, der skal med på optællingslisten. Data indtastes i felterne efter de principper, der er angivet under Kriterier til funktioner.
Lokationer, Kun blanke
Her angives de lokationer, der skal med på optællingslisten. Data indtastes i felterne efter de principper, der er angivet under Kriterier til funktioner. Hvis man ønsker varerne i optællingskladden sorteret efter lokationer, skal man i feltet Lokationer skrive xxxx:yyyy hvor xxxx er den første lokation i lokationstabellen og yyyy den sidste.
Markeres feltet Kun blanke, vil kun varer uden lokation blive medtaget i forslaget.
OBS! Hvis feltet Beholdning pr. afdeling under Diverse parametre - Fanebladet Diverse er markeret, vil det være lokationen, der er angivet sammen med beholdning pr. afdeling, der anvendes. Ikke lokationen, der er angivet på selve lagervaren.
Antal fra / til
Hvis de to felter er sat til 0, medtages alle varer, der opfylder de første kriterier, uanset hvor mange, der er på lager. Hvis et af felterne ændres, medtages kun de varer, hvor beholdningen ligger mellem de to værdier.
OBS!!! Varer med beholdning 0, som der ikke har været bevægelser på i indeværende eller foregående regnskabsår medtages ikke.
Dato
Angiver datoen for optællingen.
Medtag antal
Hvis man ønsker det registrerede antal ud på optællingslisten markeres dette felt. Det gør, at der i den efterfølgende justering af lageret kun skal angives beholdning for de varer, der afviger fra det registrerede antal. Markeres feltet ikke, vil der stå 0 i beholdning for alle varer og derved skal alle beholdninger indtastes efter optællingen.
Fratræk reserveret
Hvis man anvender funktionen til reservering af varer, når de indtastes på salgsordre, så kan disse varer fratrækkes det registrerede antal, inden forslagene dannes. Herved skal man ikke tage højde for varer, der er anvendt på ordrer, der endnu ikke er faktureret.
Når kriterierne er indtastet, klikkes Ok. Vælg herefter punktet Indtastning.
Indtastning
Hvis funktionen Dan forslag er anvendt, vil der i kladden være en linie for hver af de varer, der er omfattet af de kriterier, der blev angivet.
Den liste, der ses ovenfor, kan udskrives med punktet Optællingsliste. På optællingslisten registreres det faktisk optalte antal. Herefter vælges punktet Indtastning igen. For de varer, hvor det optalte antal ikke stemmer med det registrerede antal, indtastes det optalte antal i kolonnen Optalt. Kolonnen Difference vil så vise differencen mellem det optalte og det registrerede.
Kolonnen finans vil automatisk blive markeret, når der er tale om en vare med finansmæssig lagernedskrivning (se Lagernedskrivning). Det betyder, at når optællingskladden borgføres, så vil der samtidig blive lavet finansposteringer, der justerer lager- og forbrugskontiene i finansen. I linie to i eksemplet ovenfor ses en hjulcylinder, hvor der i Helios er registreret ét styk, men ved den fysiske optælling findes denne ikke. Der er derfor skrevet 0,00 i kolonnen Optalt. Når kladden bogføres vil gennemsnitsprisen for denne vare blive krediteret varegruppens Forbrug K konto og debiteret Forbrug D kontoen.
Når man har lavet sin lageroptælling, så skal man IKKE slette linier med difference. Man skal rette det, som skal rettes og derefter bogføre kladden. Ved bogføring af kladden, dannes optællingsposteringer på alle varer i kladden. En optællingslinie kan have Antal lig med 0,00. Når en sådan linie bogføres, rettes datoen for lageroptælling på lagerkortet. Eller på listen med Beholdning pr. afdeling, hvis man anvender det.
Listen kan nu udskrives med punktet Posteringsliste, hvis dette ønskes. De tilbageværende ændringer kan bogføres med punktet Bogfør. Herved reguleres det registrerede antal i Helios med det antal, der ses i kolonnen Difference og for varer med finansmæssig lagernedskrivning laves de posteringer, der er beskrevet ovenfor.
Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.