Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Udbetalinger

Funktionen Kreditor / Udbetalinger anvendes til at danne betalingsforslag ud fra forfaldne kreditor posteringer. Der dannes posteringslinier for de enkelte kreditorer i brugerens kreditorkladde. Kladden skal udskrives og bogføres, inden posteringerne kan ses på kreditorernes konti.

 

I kreditorregisteret findes feltet Betales samlet. Feltet afgør, hvordan posteringerne dannes.

 

- For kreditorer, hvor dette felt er markeret,  udregnes en forfalden saldo pr. den Forfaldsdato, der angives i kriterierne. Denne saldo laves der er postering for med den dato, som er angivet som Posteringsdato i kriterierne. Der vil blive dannet én posteringslinie i kreditorkladden med den samlede forfaldne saldo for hver af disse kreditorer.

 

- For kreditorer, hvor feltet ikke er markeret, findes de åbne fakturaer, som har en forfaldsdato før den Forfaldsdato, som er angivet i kriterierne. For hver af disse posteringer laves en betalingspostering, der dateres med den oprindelige postering's forfaldsdato. I dette tilfælde anvendes Posteringsdato fra kriterierne altså ikke til noget. Kreditnotaer medtages ikke.

 

 

 

Kreditorer

Her udvælges kreditorer som beskrevet i Kriterier til funktioner. Kreditorer, hvor feltet Betalingsforslag (feltnr. 1800) ikke er markeret, vil ikke blive taget med i funktionen.

 

Modkonto

Her angives den modkonto, hvorfra pengene skal trækkes.

 

Forfaldsdato

Kun posteringer med forfaldsdato til og med denne dato vil blive medtaget. Enten som et samlet beløb eller som enkelt posteringer som beskrevet ovenfor.

 

Posteringsdato

Feltet skal udfyldes. Datoen vil blive sat som posteringsdato for betalingsforslag til kreditorer, hvor feltet Betales samlet er markeret på kreditoren. For kreditorer, hvor fakturaer betales enkeltvis, sættes fakturaens forfaldsdato som posteringsdato. Ligger forfaldsdatoen før dags dato, sættes posteringsdatoen til dags dato.

 

Samme bilagsnr.

Markeres dette felt, tildeles betalingsforslagene samme bilagsnr. Ellers vil forslagene blive nummeret fortløbende.

 

 

Eksempel

I nedenstående vindue ses et eksempel med nogle posteringer for en kreditor. Der er fem bilag for 9. måned 2013, heriblandt kreditnota 3, der er sat til at udligne faktura 1. I 10. måned 2013 findes én faktura og én kreditnota, som ikke udligner nogen faktura.

 

 

Hvis funktionen Kreditor / Udbetalinger aktiveres for kreditoren med forfaldsdato og posteringsdato sat til 301013 i kriterierne, vil der dannes forskellige posteringslinier i kreditorkladden, afhængig af om Betales samlet på kreditoren er markeret eller ej.

 

Hvis feltet er markeret, vil der blive dannet én linie som vist nedenfor.

 

 

Faktura 6 og kreditnota 7 medtages ikke i udregning af den forfaldne saldo, da forfaldsdatoerne for disse er senere end 301013.

 

Hvis feltet Betales samlet ikke er markeret på kreditoren, vil der blive dannet én linie som vist nedenfor.

 

 

Her dannes én linie pr. forfalden faktura, men kreditnotaen medtages ikke.

 

 

Betalingsoversigt

Når kladden er dannet og inden den bogføres er det muligt at udskrive en betalingsoversigt fra menuen. Denne oversigt er nyttig ifm betalinger til kreditorer, hvor betaling af fakturaer foregår samlet. For det øverste eksempel vil betalingsoversigten se ud som vis herunder.

 

 

Bemærk at denne facilitet først er introduceret i Helios 4.02.4625, som blev frigivet i oktober 2013. Det er kun fakturaer og kreditnotaer, der er bogført efter opdateringen til denne version, der vil blive medtaget på betalingsoversigten.

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.