Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup - +45 4457 0088 - hotline@heliosauto.dk
Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt for debitoren, for at renter kan beregnes.
- Debitoren skal for det første have en forfalden saldo. Dette kan checkes på udskriften Forfaldne saldi under Debitor / Udskrifter.
- Renter beregnes kun til debitorer, hvor feltet Kontoudtog er sat til Renter eller Renter og påmindelse.
- Renter beregnes kun til debitorer, der har en rentekode, hvortil der er knyttet en renteprocent.
- Det rentebeløb, som udregnes, være større end beløbet, der er angivet i feltet Min. rentegrundlag under Diverse parametre - Fanebladet Regnskab.
Der kan beregnes renter efter Forfalden saldo eller Kreditkronedage principperne. Indtastningsbilledet for renteberegningen ser således ud:
Debitorer
Her indtastes de debitorer, der skal beregnes renter til, efter principperne forklaret i afsnittet Kriterier til funktioner.
Beregn renter pr.
Her angives den dato renteberegningen (renteberegningsdatoen) skal foretages.
Af forfalden saldo
Dette felt er afgørende for hvordan renter beregnes.
Hvis feltet markeres, udregnes hver debitors forfaldne saldo (summen af alle poster, hvor forfaldsdatoen er overskredet) på renteberegningsdatoen udregnes. Rentebeløbet udregnes ud fra denne saldo og den procentsats, der er sat på debitorens rentekode (se Renter). Hvis den forfaldne saldo er på 1.000,00 kr. og procenten på rentekoden er 2%, beregnes rentebeløbet til 20,00 kr.
Denne beregningsmåde anbefales, hvis man har en rutine, hvor man med faste mellemrum (typisk hver måned) beregner renter.
Markeres feltet ikke, vil rentebeløbet blive beregnet ud fra hvor mange dage en faktura har været forfalden. Hvis en faktura på 1.000,00 kr. har været forfalden i 60 dage og procenten på rentekoden er 2%, beregnes rentebeløbet til 30,00 kr. Der regnes med 30 dage for hver måned.
Man skal være opmærksom på, at der ved en renteberegning sættes en dato på debitoren for hvornår en renteberegning har fundet sted. Næste renteberegning vil blive for perioden fra denne dato frem til den nye renteberegningsdato, der angives i kriterierne.
Lukkede poster
Feltet har ingen betydning, hvis der beregnes renter af forfalden saldo. Beregnes ikke efter forfalden saldo, angiver feltet, om der skal beregnes renter af poster, der er lukket, men som blev lukket ved for sen betaling.
Medtag rentefrie dage
På debitoren kan der angives et antal rentefrie dage. Markeres dette felt vil posteringer først blive betragtet som forfaldne det angivne antal dage efter den reelle forfaldsdato.
Samme bilagsnr.
Markeres feltet vil samtlige renteposteringer, som udregnes, blive tildelt samme bilagsnummer. Ellers vil posteringerne blive nummereret fortløbende.
Når funktionen er aktiveret og kørt, vil der være dannet én rentepostering pr. debitor. Rentebeløbet debiteres debitoren og modposteres på den konto, der er angivet på debitorens rentekode. Posteringerne vil være placeret i debitorkladden, hvor de kan redigeres inden bogføring eller slettes, hvis man fortryder beregningen.
Hvis der ikke dannes en rentepostering i debitorkladden for en debitor, bør man checke nedenstående punkter. Svares der Nej til et af punkterne, er det årsagen til at renteposteringen ikke dannes.
- Er feltet Kontoudtog sat til Renter eller Renter og påmindelse for debitoren?
- Er der knyttet en rentekode til debitoren?
- Er der angivet en renteprocent for rentekoden?
- Står debitoren med en forfalden saldo ved udskrivning af et kontoudtog eller en liste med forfaldne saldi?
- Vil det rentebeløb, der beregnes på debitoren, blive større end det, der er angivet som Mindste rentegrundlag under Diverse parametre - Fanebladet Regnskab?
- Hvis feltet Systemvaluta under Diverse parametre - Fanebladet Generelt er udfyldt, så skal der være angivet en valutakode på debitoren. Er der det?
- Hvis der er valuta på debitoren, er der så også valutakode på alle posteringerne på debitoren?
Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.