Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Køb af bil

Anvendelse af Helios til køb af biler, kræver korrekt opsætning......... Det anbefales at felterne i Diverse parametre - Fanebladet Bilsalg gennemgås og de felter, som er relevante for virksomheden udfyldes.

 

Diverse paramtre

Under Diverse parametre - Fanebladet Bilsalg skal feltet Returbilsdebitor være udfyldt, før en bil kan købes. Desuden skal der tages stilling til, om afkrydsningsfelterne i nævnte faneblad skal være markeret eller ej. Desuden bør felterne til bogføringsgrupper og momskoder udfyldes, som beskrevet under Diverse parametre - Fanebladet Bilsalg.

 

Køb af en debitors bil

Hvis virksomheden skal købe en bil, af en af virksomhedens debitorer, vil både debitor og bil sandsynligvis være at finde i hhv. debitor- og bilregisteret i Helios. I Helios' Bilregister vil feltet Status være sat til Kundebil og feltet Salgsbil vil ikke være markeret.

Købet foregår nemmest ved at åbne en salgsordre og vælge den pågældende debitor i ordrehovedet. Vælg IKKE bilen i ordrehovedet. Klik herefter på ikonet (Ctrl-B) og vælg Bilsalg for at indtaste oplysninger om købet.

 

 

På fanebladet Brugt bil markeres feltet Bilsalg, så Helios tager hensyn til de oplysninger, som efterfølgende gemmes fra dette vindue.

 

På fanebladet Returbil kan bilen vælges, da den allerede er oprettet i bilregisteret. Oplysninger på bilen, som ikke er udfyldt i forvejen, som fx Km kan indtastes. Oplysningerne vil blive opdateret i bilregisteret, når købet gennemføres. Feltet Gruppe vil være udfyldt med gruppen, der er indtastet i feltet Brugtbil gruppe under Diverse parametre - Fanebladet Bilsalg. Herefter indtastes den aftalte købspris og den eventuelle restgæld, der måtte være i bilen.

 

Når oplysningerne gemmes, lukkes vinduet og data føres tilbage til salgsordren.

 

 

Salgsordren vil lyde på et negativt beløb, da der er tale om et rent køb. Der udskrives en faktura til debitoren og når pengene udbetales til debitoren, bogføres disse i regnskabet på normal vis.

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.