Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup - +45 4457 0088 - hotline@heliosauto.dk
Rapporten er beregnet til at lave en daglig opgørelse af kontantfakturaer. Rapporten aktiveres nemmest ved at oprette en knap på Helios Desktop. Under punktet Opsætning af desktop er det forklaret, hvordan en knap laves. Det vigtigste her er, at Object sættes til CashReport.
Når knappen er oprettet, aktiveres kasseopgøret ved et klik på knappen. Nedenstående vindue fremkommer.
Kasseopgørelsesnr.
Et fortløbende nr., der starter med 1. Hvis rapporten godkendes tælles nummeret op og gemmes til næste kørsel. Nummeret kan ikke ændres.
Dato
Dags dato. Datoen kan kun ændres ved at ændre arbejdsdato.
Sidste opgørelse
Angiver datoen for sidste godkendte opgørelse.
Konto, kontanter
Kontoen for kontanter, der er angivet under Finans / Tabeller / Betalingsformer. Der skal være netop én betalingsform med Type sat til Kontant (evt. pr. afdeling) for at rapporten kan køres.
Konto, kreditkort
Feltet viser kontonumre for de Betalingsformer hvor Type er sat til Kreditkort.
Konto, diverse
Feltet viser kontonumre for de Betalingsformer hvor Type er sat til Diverse.
Afdeling
Hvis der er oprettet en eller flere afdelinger i regnskabet, vil en menu komme frem, når rapporten aktiveres. På menuen kan vælges en af afdelingerne eller man kan vælge at rapporten skal laves uden hensyntagen til afdeling.
Saldo seneste opg.
Angiver saldoen ved sidste godkendte opgørelse. Saldoen kan ikke ændres.
Sum af kontantfaktura
Feltet viser summen af kontantfakturaer, der er skrevet på datoen for opgørelsen. Eventuelle kontantkreditnotaer er fratrukket. Tallet kan ikke ændres.
Optalt, kontant
I dette felt indtastes den manuelt optalte kontante kassebeholdning.
Optalt, kreditkort
I dette felt indtastes det beløb, der er betalt via kreditkort.
Optalt, diverse
I dette felt indtastes det beløb, der er betalt via betalingsformer med Type sat til Diverse.
Ikke bogførte bilag
I dette felt indtastes summen af bilag, der er betalt med penge fra kassen, men som endnu ikke er bogført.
Indsættes i bank
I dette felt angives hvor meget af den optalte kassebeholdning, som sættes i banken. Dette tal har indflydelse på startsaldoen ved næste opgørelse.
Når de fem sidste tal er indtastet, klikkes Ok og en udskrift med opgørelsen vises på skærmen. Udskriften indeholder de indtastede og udregnede tal samt eventuelle manuelle posteringer, der er foretaget på kontantkontoen den pågældende dag.
Summen af Saldo seneste opg. og Sum af kontantfakturaer giver det beløb, som skal stemme med summen af Optalt, kontant og Optalt, kreditkort.
Når opgørelsen er på skærmen, udskrives den ved at klikke på printerikonet
(). Når vinduet med udskriften lukkes,
spørges om man vil godkende opgørelsen. Svares Nej
til dette annulleres de indtastede tal. Svares Ja,
vil Rapportnr. blive talt op og
den optalte saldo minus det beløb, der indsættes i banken vil blive gemt
som startsaldo for næste opgørelse.
Kasseopgøret skal initialiseres, inden det kan tages i brug for alvor. Dette gøres ved at sætte arbejdsdatoen én dag tilbage, vælge regnskabet og aktivere opgørelsen. Indtast den kassebeholdning, som var ved slutningen af den foregående dag i feltet Optalt. Klik Ok, udskriv eventuelt rapporten, der tildeles rapportnr. 0 og godkend rapporten, når udskriften lukkes. Afslut regnskabet og sæt arbejdsdatoen tilbage til dags dato. Nu kan rapporten køres med opgørelse af dagens kontantfakturaer.
Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.