Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup - +45 4457 0088 - hotline@heliosauto.dk
Med Carbuddii's integration til Helios, kan værkstederne sende deres faktureringsoplysninger direkte ind på en salgsordre i Helios® via Webservices, når de har lejet en bil ud i CarBuddii. Integrationen fungerer via en knap i Helios' salgsordrevindue hvorfra CarBuddii åbnes. Carbudii sender efter endt behandling faktureringsdetaljer tilbage til Helios®. Du kan bestille integrationen her.
Oprettelse af knap
Åben salgsordrevinduet og klik på værktøjsikonet i toppen af Helios®. Klik på punktet Opsætning og klik derefter på fanebladet Menu.
Tilføj en linie under de linier, der eventuelt findes i vinduet i forvejen. I feltet Tekst på knap indtastes den tekst, der skal vises på knappen i salgsordren. I feltet rapport skal der stå carbuddii. Feltet Tip er valgfrit. Udfyldes det, vil teksten vises, når musen holdes hen over knappen. Klik på Gem.
Helios® skal afsluttes og genstartes på ny, før knappen er synlig.
Oprettes i Helios
Følgende ydelser oprettes i Helios:
CB100 - Lejepris
CB110 - Brændstofforbrug
CB120 - Overkørte kilometer
CB130 - Selvrisikodækning (Uden moms)
CB140 - Øvrige omkostninger (Barnestol, tagboks m.m.)
CB150 - Elektrisk brændstof (kWh)
Alle varer foruden CB130 skal sættes op med almindelig indgående og udgående moms.
Bogføringsgruppe til CarBuddii ydelser skal oprettes. På gruppen indsættes konti for salg både med og uden moms.
Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.