Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup - +45 4457 0088 - hotline@heliosauto.dk
Helios håndterer virksomheder med fysisk adskilte afdelinger, der skal køre lagerstyring pr. afdeling. Funktionen aktiveres ved at markere feltet Beholdning pr. afdeling, der findes under Diverse parametre - Fanebladet Diverse. Hvis afdelingerne anvender separate finanskonti, skal disse opsættes som beskrevet under Bogføringsgrupper.
OBS! Beholdning, lokation, priser
(køb, salg, gennemsnit), sidste købs- og salgsdato samt lokation for de
enkelte afdelinger kan ses ved at finde varen i lagerregisteret og klikke
på ikonet for beholdning pr. afdeling .
Den beholdning, som ses på lagerkortet er den
samlede beholdning for alle afdelinger. Den lokation, de priser
samt datoer, som ses på selve lagerkortet er de sidst anvendte værdier
efter bogføring på varen. Uanset hvilken afdeling bogføringen er sket
på. Hvis man skal se værdier for én afdeling, skal man klikke på ikonet
for beholdning pr. afdeling .
Flytning af varer mellem afdelinger
Hvis varer skal flyttes mellem afdelinger, skal der i den forbindelse ske en afgang, både lagermæssigt og finansmæssigt, fra den ene afdeling og en tilsvarende tilgang i den anden afdeling.
Dette kan gøres manuelt vha to posteringer i en lagerkladde og én postering i en finanskladde. I lagerkladden laves én postering med typen Køb kreditnota, hvor Afdeling sættes til den afdeling varen flyttes fra samt én postering med typen Køb faktura, hvor Afdeling sættes til den afdeling, varen flyttes til og hvor Købspris sættes lig med varens gennemsnitspris i den afdeling varen flyttes fra. I finanskladden krediteres lagerkontoen for den første afdeling med lagerkontoen for den anden afdeling som modkonto. Beløbet sættes til Antal x Gennemsnitspris.
Flytningen af varer mellem afdelinger kan også ske vha funktionen Lager / Flyt varer afd. -> afd.. Her fremkommer nedenstående vindue.
Felterne udfyldes med varenr., de to afdelinger, antal dato og bilagsnr. Efter klik på Ok, dannes og bogføres de førnævnte posteringer automatisk.
Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.