Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Budgettal

I Helios findes en simpel funktion til indtastning af budgettal.

 

Indtastning af budgettal

Vælg punktet Finans / Kontoplan / Budgettal. Nedenstående vindue til indtastning af budgettal fremkommer.

 

 

For hver konto, man ønsker at indtaste budgettal for, indtastes en linie pr. budgetperiode. Længden af perioderne er valgfrit. Ovenfor er valgt at indtaste tallene pr. måned. For indtægtskonti, hvor saldoen vil være i kredit, indtastes budgettallet som et negativt tal.

 

 

Automatisk oprettelse

Funktionen Finans / Diverse funktioner / Opret budgettal kan automatisk oprette budgettal for indeværende regnskabsår. Helios opretter tallene månedsvis. Budgettallet sættes til det tal, som findes for kontoen for perioden et år tidligere. Hvis tallet er 0,00, oprettes posten ikke i tabellen.

 

 

Udskrifter

Under Finans udskrifter findes udskriften med Balance med budget, der sammenholder balancen med budgettallene for såvel den angivne periode som for år til dato.

 

Under Salg / Ordre / Udskrifter findes udskriften Omsætningstal. Udskriften viser omsætningen pr. måned samt evt. indtastede budgettal for månederne. Her er det blot nødvendigt at indtaste budgettal pr. måned for kontoen Omsætning i alt, som er angivet under Diverse parametre - Fanebladet Konti.

 

 

Import af budgettal

Hvis man vil budgettere pr. måned, så er det muligt at importere budgettal for ét helt år fra en csv fil. Det gøres ved at lave en csv fil, hvori der for hvert kontonr. findes en linie, der indeholder kontonr., afdeling samt budgettal for den enkelte måned. Filen skal have følgende udseende.

 

Kontonr.;Afdeling;Januar;Februar;Marts;April;Maj;Juni;Juli;August;September;Oktober;November;December

10610;;-62000;-52000;-64000;-45000;-68000;-62000;-28000;-36000;-38000;-46000;-56000;-28000

 

Filen skal hedde BudgetYear.csv og placeres i Helios mappen, hvorefter man klikker på knappen Import, der kan ses i eksemplet ovenfor. Overskriften kan udelades, da man ved indlæsning vil blive spurgt om der er overskrift i linie 1.

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.