Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Vareskanning

I Helios er der mulighed for at lægge varer på en ordre vha. de stregkoder, der findes på varen. Den håndskanner, der anvendes skal være konfigureret efter anvisninger fra Helios Auto ApS. Scanneren skal have F11 som prefix og Enter som postfix.

 

Funktionen fungerer ved at lave et opslag hos en eller flere grossister, der er angivet i opsætningen og returnerer varens tekst og nyeste priser til Helios. Dette indsættes på købs- eller salgsordren og varens oplysninger på lageret opdateres.

 

Funktionen kan også anvendes i lagerregister, lagerkladde og i lageroptællingskladde.

 

 

Opsætning

Opsætning af vareskanning til de enkelte grossister er beskrevet under Vareskanning - Opsætning.

 

 

Skanning fra købs- og salgsordrer

Den købs- eller salgsordre, man ønsker at skanne varer ind på, hentes frem på skærmen. Placering af markøren er ligegyldig. Når varens stregkode skannes, åbnes vinduet til skanning automatisk. Ordrenr. vil være udfyldt med det aktuelle ordrenr. og den skannede stregkode vil blive slået op hos grossisten eller i en fælles database via Internettet.

 

 

I vinduet ovenfor kan man se, at en vare med stregkode 8711500245670 er scannet på ordrenr. 1500. Stregkoden bliver så ved opslag hos Au2parts blevet genkendt som varenr. 12036BV 2-BL. Når feltet Gem automatisk under Diverse parametre - Fanebladet Kalender er markeret, vil ovenstående vindue blive lukket automatisk, når varen er fundet og varen vil blive indsat på ordren. Samtidig vil varens salgspris blive opdateret i lagerregisteret. Hvis grossisten har en webservice, der også kan returnere en købspris, vil denne også blive opdateret.

 

 

Ønsker man mere end et styk af en vare, skannes varen blot flere gange.

 

 

Skanning fra TimeLog vinduet

Hvis man på værkstedet anvender Helios TimeLog til registrering af medarbejdernes arbejdstid, er der også mulighed for at medarbejderne kan scanne varer ind til salgsordrer. Scanning fungerer på samme måde som på salgsordren, men her skal medarbejderen først scanne ordrenummeret fra arbejdskortet.

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.