Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup - +45 4457 0088 - hotline@heliosauto.dk
I debitor- og bilregisteret er det muligt at knytte filer til debitoren/bilen. Det kan være fx .pdf filer med oplysninger om bilen eller lignende. Dette gøres vha. feltet Dokumenter.
Feltet har tre ikoner, der bruges til håndtering af filer. Ved et klik på det blå ikon, vil der komme en liste med de filer, der er knyttet til debitoren/bilen. Fra listen vælges en fil, som så vises under forudsætning af, at der er tale om en fil, der kan åbnes med et af Windows' standardprogrammer. Hvis ingen filer er knyttet til debitoren/bilen, vil det blå ikon ikke være aktivt.
Klikker man på det grønne ikon, får man mulighed for at finde frem til det dokument, man ønsker at knytte til debitoren/bilen. Når dokumentet er valgt, vil det automatisk blive kopieret til en undermappe til Helios. Alle filer, der knyttes til debitorer/biler opbevares i samme mappe. Det er derfor vigtigt, at filerne navngives med fornuft, så de ikke overskriver tidligere filer.
Klikker man på det røde ikon, vil man få vist samme liste som ved det blå ikon. Denne gang vil den tilknyttede fil dog blive fjernet og slettet fra mappen, hvis en fil vælges fra listen.
Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.