Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Kontonummerændring

Punktet Kontonummerændring under System anvendes til at ændre debitor- og kreditornumre, varenumre og finanskontonumre. Ved at anvende denne funktion ændres nummeret ikke blot på fx debitoren, men også på alle de ordrer, fakturaer, biler, posteringer mm., som er knyttet til det gamle nummer. Tilsvarende gælder for de andre typer numre, der kan ændres. Det er desuden muligt at sammenlægge to numre. Det kan anvendes hvis man fx ønsker at slå to finanskonti sammen til én eller hvis man fejlagtigt har oprettet en debitor under to forskellige numre.

 

Punktet består af to underpunkter, - Rediger tabel og Udfør ændringer.

 

Rediger tabel

Da ændring af et kontonummer er et gennemløb af mange data kan funktionen være meget tidskrævende. Dette punkt anvendes til at oprette en tabel med de ønskede ændringer. Med den anden funktion Udfør ændringer, kan samtlige ændringer i tabellen så udføres på en gang. Funktionen kan eventuelt sættes igang uden for normal arbejdstid. Funktionen kan ikke sættes igang mens andre brugere er i Helios. Andre brugere kan helle ikke komme ind i regnskabet, mens funktionen kører.

 

 

Register

Her vælges fra listen, om der er tale om ændring af et debitor, kreditor, vare eller finanskontonummer.

 

Fra nummer

Her angives det gamle nummer. Nummeret skal eksistere i Helios® .

 

Til nummer

Her angives det nye nummer.

 

Sammenlæg

Markeres dette felt, vil de to angive numre blive sammenlagt til ét, - det der angives i Til nummer. Denne facilitet skal bruges med forsigtighed, da man efter sammenlægning af fx. to finanskonti ikke har mulighed for at "dele" dem igen. Hvis feltet markeres, skal nummeret, der angives i Til nummer, eksistere i Helios® i forvejen. Hvis feltet ikke markeres, må Til nummer ikke eksistere i Helios® .

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.