Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Bonprinter - Pengeskuffe

Det er muligt for Helios at udskrive fakturaer/kreditnoter på en bonprinter. En sådan bonprinter kan have tilknyttet en pengeskuffe, der automatisk åbnes, når bonprinteren udskriver.

 

 

Opsætning af bonprinter

Bonprinteren skal være oprettet i Helios' printerregister som helt almindelig printer. Under Diverse parametre - Fanebladet Printer angives printeren i feltet Kassebon.

 

 

Opsætning af bon

Selve opsætningen af udskriften er fastlagt og kan ikke ændres. I toppen af bon'en udskrives firmanavn, adresse, mm. Oplysningerne hentes fra Diverse parametre - Fanebladet Generelt. Hvis man har flere afdelinger, er der dog mulighed for at indtaste Navn, Adresse inkl. postnr. og by, telefonnr., faxnr., e-mail og CVR nr. på linierne 11 til 16 i kommentarfeltet, der er knyttet til afdelingen. I bunden af bon'en er der mulighed for at skrive op til ti liniers tekst. Disse ti linier angives som kommentar på printeren.

 

Under System / Printer / Printerregister findes printeren frem. Ved et klik på kommentarikonet () fremkommer kommentarfeltet, hvor de ti linier indtastes. Antallet af tegn pr. linie bør ikke overstige 34. Ved udskrivning centreres såvel denne tekst som firmaoplysningerne.

 

 

Opsætning af debitor

For at udskrive en kassebon til en debitor, skal feltet Elektr. faktura være sat til Kassebon på den pågældende debitor. Udskrivning af fakturaen/bon'en, skal det ske vha det automatiske faktureringsikon ().

 

 

Pga. den store mængde af forskellige bonprinterprintere og pengeskuffer, der findes på markedet, kan RST ApS ikke garantere, at bon'er kan udskrives på samtlige printere.

 

 

Tips

Ønsker man større eller mindre skrift på bonen, kan man ændre start- og slutkode for komprimeret skrift for den printer, der er angivet som kassebon printer (Printerregister - faneblad koder). Der står som standard <27>MC* og <27>Mc*.  Man kan fx skrive <27>SC12SL7* i begge felter. Så bliver skriften og linieafstanden større.

Man kan så ændre tallene 12 og 7 i denne kode. Skriver man et større tal i stedet for 12, bliver skriften mindre (mindre tal -> større skrift). Skriver man et større tal i stedet for 7, bliver linieafstanden mindre.

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.