Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup  -  +45 4457 0088  -  hotline@heliosauto.dk

Moms ved brugtbilsalg

Nedenstående er et uddrag af brugtmoms vejledningen (Den særlige metode ved salg af brugte personbiler og motorcykler) fra Skat's hjemmeside. Den komplette vejledning kan findes på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2064614

 

http://www.tax.dk/jv/da/D_A_18_5.htm

 

http://www.tax.dk/lv-2011-2/moms/R_4.htm

 

http://www.tax.dk/lv-2011-2/moms/R_5.htm

 

https://afg.tax.dk:8443/1792983.htm

 

 

Beregning af momsen

Ved videresalg af brugte personmotorkøretøjer er der specielle momsregler, der skal tages hensyn til. Ved salget beregnes salgsmomsen efter de almindelige regler. Til gengæld kan videreforhandleren foretage et fradrag i den salgsmoms, som skal afregnes over for told- og skatteforvaltningen. Fradraget beregnes således:

 

Momssatsen i procent  x  Forhandlerens indkøbspris

                   100 + momssatsen i procent  

 

Fradraget svarer altså ved indkøb i Danmark til 20 pct. af indkøbsprisen. Momsfradraget skal foretages i det beregnede momsbeløb, når det brugte motorkøretøj videresælges. Fradraget kan således ikke foretages på et tidligere tidspunkt.

 

Hvis afgiftsbeløbet efter fradraget er positivt, skal det overføres til kontoen for udgående moms. Såfremt momsbeløbet er negativt, kan beløbet ikke medregnes i virksomhedens afgiftstilsvar.

 

Videreforhandleren kan anvende den danske momssats til beregning af fradraget, hvis det brugte personmotorkøretøj er købt her i landet af en virksomhed, der har anvendt brugtmomsordningen eller af en ikke momspligtig person.

 

Hvis videreforhandleren derimod har købt det brugte personmotorkøretøj i et andet EU-land af en ikke momspligtig person, skal videreforhandleren anvende den på tidspunktet for personmotorkøretøjets levering her til landet gældende momssats i det andet EU-land til beregning af fradraget.  

 

Hvis videreforhandleren køber et brugt personmotorkøretøj af en forhandler, der er momsregistreret i et andet EU-land, skal videreforhandleren ligeledes anvende den gældende momssats i det andet EU-land til beregningen af fradraget.

 

Beregningen tager således højde for og regulerer den lavere moms, der oprindeligt er betalt i et andet EU-land.

 

 

Eksempel 1

Beregning af brugtmoms hvor et brugt personmotorkøretøj er købt for kr. 100.000 i Danmark og videresolgt for kr. 130.000.

 

Momsen af salgsprisen udgør 20 pct. af kr. 130.000 = kr. 26.000

 

Fradraget udgør:  25  x  kr. 100.000 = kr. 20.000

                                     100 + 25

 

Momsen som skal overføres til kontoen for udgående moms, udgør hermed kr. 26.000  - kr. 20.000  = kr. 6.000

 

 

Eksempel 2

Beregning af brugtmoms hvor et brugt personmotorkøretøj er købt for kr. 100.000 i et andet EU-land og videresolgt for kr. 130.000. Momssatsen i det andet EU-land er 19%.

 

Momsen af salgsprisen udgør 20 pct. af kr. 130.000 = kr. 26.000

 

Fradraget udgør: 19  x  kr. 100.000 = kr. 15.966

                                    100 + 19

 

Der skal i dette tilfælde overføres kr. 26.000  - kr. 15.966 = kr. 10.034 til kontoen for udgående moms.

 

 

Ansvaret for korrekt afregning af moms i forbindelse med salg af brugte biler påhviler alene brugeren af Helios. RST ApS kan ikke gøres ansvarlig for eventuel ukorrekt afregning.

 

 

Helios® er et registreret varemærke for Helios Auto ApS, Lautrupvang 12, DK-2750 Ballerup.